Risskov Tlf: 8877 0252 | Rønde Tlf: 8637 2444

MediYoga

Hvad er MediYoga?

MediYoga er en terapeutisk, forskningsbaseret yogaform udviklet til brug i sundhedsvæsenet. MediYoga formidles kun af sundhedspersonale, som har den grundlæggende medicinske, fysiologiske og anatomiske kompetence. Denne form udspringer fra en gammel og oprindelig yoga fra Tibet og Indien, som er videreudviklet i Sverige siden 1998.

Hvad er MediYoga godt for?

Ud over at skabe en fysisk, mental og følelsesmæssig balance ved vi, at yoga påvirker kroppen og organerne på mange forskellige måder:

  • Større smidighed
  • Stærkere muskler
  • Positiv indvirkning på fordøjelse og hormonsystem
  • Nedsætter forhøjet blodtryk
  • Styrker immunforsvar
  • Nedsætter smerte og stresssymptomer
  • Øger vores generelle velbefindende

Der foreligger i dag adskillige studier og forskningsforsøg, som viser yogaens og meditationens målbare, meget avancerede og dybtvirkende rehabiliteringsterapi.

Hvordan udføres MediYoga?

Yoga handler om at være bevidst om kroppens spændinger og adfærd og lære at lytte til krop og sind. MediYoga sætter gang i kroppens egen evne til at hele, giver energi, fleksibilitet, klarhed og selvindsigt.

MediYoga består af fysiske øvelser og håndstillinger, som kombineres med åndedræts- og koncentrationsteknikker. Der vil være brug af stemmen hver træningsgang.

Vi vil arbejde med blide enkle træningspas med dybtvirkende afspænding og afslutte med siddende meditation. Åndedrætsøvelserne spiller en væsentlig rolle, da vejrtrækningen ofte er ubevidst, men kan bevidstgøres og ændres ved teknikker og derved påvirke os, så vi skaber en fysisk, mental og følelsesmæssig balance.

MediYoga kan skræddersyes til dit individuelle, specifikke og specielle behov og udføres altid ud fra dine evner og ressourcer.
Alle øvelser og meditationer kan også udføres siddende på en stol.

Læs mere om MediYoga

Nyt hold i Risskov fra januar 2019

Nyt hold i MediYoga i FysioVital Risskov – hver tirsdag kl. 13.30-14.25.
Holdstart tirsdag d. 8. januar 2019.

Køb klippekort.

Nyt hold i Rønde fra januar 2019

Nyt hold i MediYoga i FysioVital Rønde – hver mandag kl. 16.05-16.55.
Holdstart mandag d. 7. januar 2019.

Køb klippekort.

Underviser i MediYoga er Anna Damgaard Jensen

Fysioterapeut hos FysioVital.