Fysiovital Risskov Tlf: 8877 0252

Inkontinens og underlivssmerter

Har du svært ved at holde på vand og luft? Næsten 250.000 kvinder har i større eller mindre grad problemer med at holde på vandet. Problemet kan være både generende og hæmmende i dagligdagen.

Heldigvis kan der gøres noget ved det. Træning af bækkenbundens muskler er en af metoderne til at genvinde kontrol over bækkenbunden.

Når du kommer første gang, vil jeg høre om din historie og mulige baggrund for dine gener. Jeg vil herefter foretage en bækkenbundsundersøgelse på dig, den vil give mig et indtryk af hvor stærk din bækkenbund er og danne baggrund for det videre behandlingsforløb.

Har du smerter eller gener fra bækkenbunden eller underlivet?

Årsagerne til dine gener kan være rigtig mange. Inden du henvender dig til FysioVital, har du sandsynligvis været i kontakt med din læge eller gynækolog.

Jeg vil tage udgangspunkt i din historie og det lægerne har fortalt og konkluderet, og herefter danne mig mit eget indtryk af, hvorfor du har gener og smerter. Min erfaring er, at årsagerne af og til skal findes et helt andet sted, end det vi umiddelbart forestiller os.

For at få et indtryk af din spændingstilstand i bækkenbunden, vil jeg muligvis gerne lave en bækkenbundsundersøgelse på dig, men dette gør jeg kun, hvis jeg har din fulde accept og tillid.

Book direkte hos din

fysioterapeut

FysioVital Rønde

Pr. 1 juli 2019 er FysioVital Rønde overtaget af Protreatment.

Klik her for at komme til Protreatment Røndes hjemmeside.

Spørg klinikken i Risskov

Ring:  8877 0252